|
Et tysklandsbesøg
Endelig i denne sensommer fik jeg realiseret et længe næret ønske: Nemlig at besøge Tysklands 2 førende opdrættere af japanerfarvet hollænder. En lind strøm af mails havde for længst krydset grænserne, og det havde været med til at skærpe appetitten på at se,. hvad der gemte sig sydpå.
Fredag d. 15/9 kl. ca. 10 afgik vi (Bent Jensen fra Tarm og undertegnede) fra Horsens. Foran os lå en mindre køretur på 2300 km. Bent var desværre handicappet af et par trykkede ribben, så han var ikke meget værd som chauffør (han nåede at køre 50 meter på en tankstation for at give plads til bilisterne bag os, mens jeg var inde for at betale. Men vi havde det held, at der overhovedet ikke var stop på motorvejene fredag og lørdag og kun lidt "Stau" søndag.
1'ste station var hos Tatjana og André Ruthmann i Bielefeld, begge
hollænderopdrættere, henholdsvis chinchillafarvede og sort/gul
japanerfarvede. André havde opnået at få 98 p. for en han på sidste
Bundesschau. Deres kaninstald var passet smukt ind i en parcelhushave, og der kunne ikke findes ét eneste halmstrå uden for burene. Hver enkelt japanerfarvet hollænder blev omhyggeligt taget frem og gennemdiskuteret, og sundhedsmæssigt kunne der overhovedet ikke findes noget negativt. valiteten var nogenlunde som hos mig selv - måske med et lille plus til type og krop - til gengæld synes jeg, at jeg er kommet lidt længere med japanertegning og -farve. Den frygtede lange bløde "vatpels" så jeg ikke noget til. Efter godt 1½ times intensiv indføring i tyske bedømmelsesregler, nedarvning af tegningsmønstre, anvendelse af indavl etc. blev vi bænket udenfor foran pejsen på terrassen og nød et spændende grillmåltid, som varede "resten af aftenen". Da det nu blev sent, blev inviteret til at overnatte i vores soveposer hos dem.
Et overdådigt morgenbord ventede også, men vi havde bekendtgjort, at vi skulle køre senest kl. 9 af hensyn til dagens fortsatte program, så 10
minutter før afgang skulle vi så lige ned i stalden for at se, om der kunne
undværes noget til mig. Det blev til 1,1 ungdyr (kuldsøskende) - en han, der var lidt for mørk, men af god type og tegning samt en hun, der ikke kunne udstilles (kroptegningen berører lige akkurat forbenene), men med en MEGET skarp afgrænsning mellem sort og gult. Ganske gode dyr, som ikke er indkøbt for at opnå høje points selv, men som kan blive meget spændende at arbejde med i avlen.
Familien Ruthmann havde ikke mere end 7 års baggrund for hollænderopdræt, men gjorde et MEGET seriøst og grundigt indtryk (de er begge dommeraspiranter). Og mon ikke jeg ser dem i Horsens næste sommer ??
Dag 2, lørdag 16/9
Så gjaldt det om finde en adresse i Bochum. - Det lykkedes rimeligt godt.
Jeg fandt en bilhandler kun 2 minutter fra, hvor opdrætteren boede, så han kunne hurtigt guide os på ret vej efter at jeg havde ringet til ham. Her fik vi - ud over en bedre frokost - 1,1 lille tysk vædder, hvid BLÅøjet hjem til Arne Nielsen i det Sy'fynske.
Næste stop var i Schalksmöhle hos Tysklands førende opdrætter af schecker i (næsten) hermelinstørrelse. Vi fik 0,1 sort og 1,1 japanerfarvet med os. Her diskuterede vi det (u)rimelige i, at dværg schecker i Danmark skulle ned under 1,3 kg. Man havde forsøgt i Tyskland med så små avlshunner med mange "uheld" omkring fødsel til følge. En schecke er typisk lidt mere langstrakt end en hermelin, og derfor vil der ikke kunne blive så god plads i bækkenet til en problemfri fødsel. Så her kunne vi godt blive enige om , at det var en god ide at harmonisere vægtgrænserne til en idealvægt omkring det, der i
dag er gældende for løvehoveder.
Et besøg i Wuppertal for at se på dværg vædder, rød, blev aflyst, da ejeren ikke var hjemme - så det gav os tid til at køre en lille tur ned i det
sydøstlige Tyskland - nærmere bestemt sov vi på et vandrehjem i Schweinfurt. Vi havde dog turens største problem undervejs : VARMEN. Vi måtte parkere nogle gange i skove, lufte ud i bilen og pøse koldt vandt på de to lille tysk væddere, som dårligst tålte den, men vi nåede til Schweinfurt inden sengetid. Et (næsten koldt) brusebad føltes himmelsk.
Dag 3, søndag 17/9
Næste dag var alle kaninerne heldigvis ved godt mod, så vi bevægede os blot 10 km uden for Schweinfurt til en opdrætter af dalmatiner- rex -dværge. Her fik vi 1,1 med hjem til Bent. Også her blev vi advaret imod at avle kaninerne ned under 1,3 kg. Bent fik i øvrigt lovning på en han efter EU i Leipzig.
Så manglede blot et af turens store højdepunkter: Et besøg hos Gerhard Reitzammer, som havde opnået imponerende 388,5 p. for 3,1 japanerfarvet hollænder på sidste Bundesschau. Det var en oplevelse ud over alle grænser: Gerhard viste sig at væren rigtig dejlig åben person med en vidunderlig humor og næsten sydlandsk optimisme. Vi blev hentet ved motorvejen, hvorefter vi kørte hjem til ham og læssede vore kaniner ind i en kølig garage.
Herefter gav Gerhard en stor middag på det lokale spisehus (Bent fik skovhuggerbøf ca. 400 g., jeg en lidt mindre, men velkrydret jägerschnitzel) med en vidunderlig blomstrende have (konen var ikke med (!)) - efter middagen "vraltede" vi så hen til hans kaninstald - på grund et mindre hospitalsophold i løbet af sommeren havde han ikke fået så mange unger i år - men han havde dog 4 kuld 1 måned gamle unger. Han havde godt brug for sine ungdyr, men til gengæld fik jeg hunnen fra vinderkollektionen - ikke fordi han ville af med den, men fordi "Du kommst mir sympatisch vor"!!
Nu har jeg - og andre opdrættere - fået ny inspiration til vort avlsarbejde
- kvaliteten er ikke MEGET bedre end, hvad jeg havde i forvejen, men
efterhånden som næsten alle mine kaniner havde samme farfar og morfar, er det ligesom om jeg kender dem. Så jeg glæder mig til næste avlssæson.
Jeg har flere gange besøgt udstillinger i udlandet, hvor jeg sjældent har
kunnet finde noget, som jeg havde gavn af at avle med. Ved at besøge de seriøse opdrættere får man dels chancen for at få kaniner af den helt
rigtige afstamning, dels får man en fantastisk social oplevelse ved at lære opdrætterne at kende.
Jeg har forøget min hobbys grænseoverskridende, brobyggende sociale kapital !!
I den weekend blev der grundlagt nogle rigtig gode venskaber på tværs af grænserne - og det er når alt kommer til alt det allervigtigste.
Jørgen
P.S. Hannen blev udstillet i Hårby med respektable 94 p.
Der er nu 7 kuld som resultat af dansk-tysk samarbejde - det ser
"interessant" ud.
|
